Hundesengen BOB TIPI AZTEC er en fin lille hundeseng til mindre hunde, udformet som et lille indianertelt. Ved første øjekast er det en sjov idé, som da også kan passe fint ind i det fleste hjem, men der er mere ved den lille seng, end ved første øjekast. Teltet kan nemlig tage flere roller end den almindelige hundeseng.
Et sted, hvor hunden har helle
Mange hunde lever et mere stresset liv, end vi er klar over. De ved ikke, hvad der foregår, når vi stresser rundt i huset, når ting bliver flyttet rundt eller når de daglige rutiner bliver lavet om. Gæster kommer og går, børnene løber rundt og fægter med armene, alt sammen uden at hunden har en chance for at vide, hvad det betyder. Tipien kan fungere som et alternativ til det skærmende hundebur, hvor hunden har fred, ro og helle for børnene.
Hvis din hund er nervøs, virker urolig eller bare har svært ved at falde til ro, kan det være en rigtig god løsning at give den et sted, hvor den har helle. I kurven må børnene ikke komme til hunden eller sidde og prøve at lokke den ud. Når den er der, er det ligesom at den er gået ind på sit værelse og har lukket døren. I kurven tager man heller ikke noget fra den. Dvs. hverken mad eller legetøj. Den har altså et sted, hvor den kan få lov lige at trække vejret og samle sig om sig selv, eller det, der optager den.
BOB TIPI AZTEC er ekstra god, fordi den lukker lidt af for omverdenen. Hunden vil føle sig tryg og beskyttet i dens lille hule, hvor den selv bestemmer, om den vil ligge med hovedet ude, så den kan se eller gemme sig lidt for en tid.
Udetelt om sommeren
Tipien kan også sagtens tages med udenfor om sommeren, hvor den kan give hunden en smule beskyttelse fra solens varme stråler. Rigtig mange hunde har mere pels, end de egentlig har brug for på en varm sommerdag, og har brug for at ligge meget i skyggen. Her sender tipien et godt signal til hunden om, at den har et godt sted at lægge sig, når det bliver for varmt i solen. Sørg for at stille tipien et sted, hvor der er skygge det meste af dagen, hvor I er ude. Hvis det er rigtig varmt, er det ekstra godt, hvis den står, hvor lidt vind kan komme igennem, så hunden får frisk, køligt luft ind. Det lille hul i toppen sikrer, at tipien ikke bliver overophedet.
Omvendt kan tipien også bruges på dage, hvor der er en smule koldt for en lille hund uden for meget pels. Her stiller du tipien et lunt sted, hvor vinden ikke kan komme ind, så tipien står fast. Du kan f.eks. sætte den i spænd mellem to tungere ting, eller lægge noget tungt i bunden under hundens pude. På den måde får hunden beskyttelse fra vind og vejr, mens du er ude.
Husk at de fleste hunde allerbedst kan lide at være sammen med os. Stil derfor gerne tipien et sted, hvor den har mulighed for at holde øje med dig, mens du går rundt.
En skøn seng til din hund
BOB TIPI AZTEC kan selvfølgelig også sagtens bruges som en helt almindelig hundeseng. Den lille seng passer fint ind i de fleste hjem, fylder ikke for meget og kan stå næsten hvor som helst. Den bløde pude uden kanter giver hunden god mulighed for at strække sig ud, mens tipiens sider stadig giver en tryg fornemmelse af at være omsluttet og sikker.
Helt perfekt til den lille hund og den alsidige familie.
Seneste kommentarer